
Traumepsykolog, akkrediteret EMDR behandling i Rømersgade 3, 1362 København K

Individuel tilgang
Jeg arbejder med fokus på bottom-up tilgange, dvs jeg har kroppen med i behandlingen, da kroppen holder regnskab. Jeg er inspireret af Bessel van der kolk.
Personlige konsultationer
Jeg bruger tapping, lysbarre og traume sensitive yoga øvelser
Online-sessioner
Det kan sagtens lade sig gøre at lave EMDR når vi mødes online
Om mig
Velkommen til et trygt og roligt terapeutisk rum
Jeg er vokset op i København og er uddannet på Københavns Universitet. Jeg har arbejdet som psykolog siden 2006, og det vigtigste for mig er, at du oplever at få handlemuligheder og kommer tættere på glæde, omsorg og nærvær med dig selv og dine nærmeste.
Jeg behersker forskellige metoder og vil vælge den mest hensigtsmæssige og effektive i samarbejdet med dig. Den første gang du kommer får jeg et overblik over den situation du står i, og derefter vælger jeg den mest hensigtsmæssige metode.
Sammen ser vi på, om der er værdier, der er blevet trådt på, om du har triggers, der kan antænde heftige følelser og ubehag, og om de spænder ben for dig eller kan bruges til at sætte klare grænser.
Jeg har specialiseret mig indenfor traumepsykologien og inden for arbejdspsykologien. Derudover har jeg arbejdet med rekruttering af frivillige medarbejdere og anonyme samtaler på Livslinien i mange år. Jeg har desuden haft 2 lederstillinger.
EMDR – eye movement desensitization reprocessing, Jeg er akkrediteret EMDR behandler.
Jeg tilbyder EMDR behandling ved enkelte traumer, udviklingstraumer og PTSD. EMDR behandling kan først igangsættes ved 2. eller 3. samtale. Der skal først skabes et overblik over de smertefulde oplevelser, der har været gennem livet og derefter laves en behandlingsplan sammen med dig. EMDR hjælper med at bearbejde svære minder ved at kombinere fokus på et konkret minde og derefter mærke følelsen, og hvor det sidder i kroppen og derefter kan der udføres bilateral stimulering enten ved hjælp af øjenbevægelser eller tapping. Effekten er at hjernen bearbejder de ubehagelige minder , så de ikke længere føles så overvældende. Metoden er evidensbaseret og bruges til både angst, depression, stress og traumer.
IFS – Internal family system, Jeg er uddannet Level 2 terapeut, under Peter Legaard i København.
Denne nye terapiform er meget mild og nænsom, og tager sit udgangspunkt i familieterapi. Richard C. Schwartz har udviklet metoden og han fik øje på at psyken består af dele, eller sider, som minder om et indre familiesystem. De forskellige dele eller sider af os kan nogle kan være i konflikt med hinanden og de kan bære på byrder og blive ret overvældet. Jeg hjælper med, at du finder ind til dig selv igen, så du får forbundet dig med dit selv og dermed kan være mere tro mod dig selv. Denne metode er særlig hjælpsom til CPTSD, udviklingstraumer fx. opvækst i uforudsigelige miljøer med utryghed.
Traumeinformeret Yoga, Jeg er uddannet instruktør.
Bessel van der Kolk, har skrevet bogen: "Kroppen holder regnskab" og han har stor erfaring med traumeinformeret yoga som en del af traumebehandlingen. Han mener, at traumer ikke kun sidder i tankerne, men også lagres i kroppen, og at kropsbaserede tilgange derfor er afgørende for heling. Yoga giver kropslig kontrol, der er altid et valg i yogaen, som der ikke var dengang traumet satte sig fast. Blide nemme yogaøvelser hjælper med, at du mærker din krop igen og det skaber en følelse af sikkerhed og kontrol. Den store udfordring i at komme sig fra trauma, er at lære at tolerere følelser og fornemmelser ved at øge kapaciteten for interoception – den bevidsthed som er, når du mærker hvad du fornemmer, inde i din krop. Yoga er et fantastisk redskab i at turde at mærke igen, at forbinde sig til sig selv og sin krop igen.
Igangsætning af kreative processer
Er du kunstner og er du gået i stå, så har jeg øvelser der kan forbinde dig til din kreativitet og selvenergi.
Supervision tilbydes individuelt og i grupper.
Jeg superviserer grupper af medarbejdere i bl.a socialforvaltningen, og i frivillige organisationer, dvs. mennesker der arbejder med udsatte mennesker; børn, unge og voksne. Særligt læger, psykologer, psykiatere, pædagoger, ergoterapeuter, sygeplejersker, lærere og ledere
Ledelsescoaching, jeg er specialist i arbejds-og organisationspsykologi.
Jeg har ledererfaring fra Københavns Kommune, Socialforvaltningen og Børne og ungdomsforvaltningen og jeg tilbyder ledersparring/supervision/ coaching af ledelsesudfordringer.
se evt mit CV på Linked in.
Private problemstillinger
- Behandling af bl.a. stress, angst og depression
- Psykologisk krisehjælp i forbindelse med f.eks. sygdom, skilsmisse, dødsfald, voldsomme oplevelser
- Sorg
- Personlig udvikling, livskriser, manglende trivsel, tristhed
- Fastlåste situationer – igangsætning af kreative processer
- Pårørende til misbruger eller psykisk/fysisk syg
- Mestring af ubehagelige følelser
Arbejdsrelaterede problemstillinger
- Akut psykologisk krisehjælp i forbindelse med vold, trusler, ulykker og dødsfald – individuelt og i grupper
- Behandling af arbejdsrelaterede belastningstilstande som stress, udbrændthed, mobning og chikane, afskedigelse og omstrukturering
- Rådgivning i forbindelse med sygefravær, tilbagevenden til arbejde efter sygdom og arbejdsfastholdelse
- Individuel- og gruppesupervision af bl.a. pædagogisk- og sundhedspersonale heriblandt psykologer
- Ledersparring
- konflikthåndtering
Samtaler afholdes gerne på engelsk
Jeg har ikke overenskomst med Sygesikringen, men hvis du er medlem af sygesikring Danmark kan du få tilskud. Ring gerne til mig for en uforpligtende samtale, jeg ser frem til at tale med dig. Samtalerne kan sagtens foregå online eller over telefon.
Jeg er akkrediteret EMDR behandler, mindfulness instruktør, narrativ traume – og familiebehandler, IFS- level 2, samt specialist i arbejds og organisationspsykologi. Jeg arbejder også med par og familier, herunder konfliktløsning når noget er gået i hårdknude.
Klinisk erfaring
Jeg har arbejdet i klinisk praksis både på Trekanten og i Aleris PP Clinic, og jeg er nu selvstændig i Kbh K, under psykologerne.dk
Uddannelse
2006 cand.psych. Københavns universitet
Læs mere på LinkedIn og på psykologerne.dk
Prisliste
Personlig terapisession, skriv til mig på irene@psykologerne.dk, du kan også booke direkte gennem psykologerne.dk, find min profil på den hjemmeside
Online-sessioner
e
Kriseintervention
e

Bestil en session
Irene Schmelling - EMDR - traume Psykolog
Adresse: Rømersgade 3, 1362, København K, Danmark
Email: irene@psykologerne.dk
Telefon: +45 52178028